Den stille revolution

De fleste mennesker ønsker fred.
Derfor revolutionerer de aldrig.

Vi ønsker fred og undgår konflikt. Og på den måde bliver vi vores egen modstander.

Vi tror uskyldigt, at fred er at føje sig under regler og samfundsnormer.
Men ofte er det det modsatte, der sker. Det skaber stress og i nogle tilfælde depression, fordi vi undertrykker vores sande væsen – vores frie væsen.

Vi tror, at revolution betyder at gribe til våben eller være autoritær.
Men mange af os er allerede i vold med os selv.
Vi kæmper med os selv for at passe ind i kasser, der slet ikke passer til vores formløse potentiale.

Det kan se ud som om presset kommer udefra.
Men modstanden opleves altid indefra.

Det er vores egne tanker om, hvordan vi burde være, hvad vi skal nå, og hvem vi skal leve op til, der skaber følelsen af pres.

Når vi tager de tanker meget alvorligt, begynder vi at kæmpe med livet, som det allerede udfolder sig.

Revolution er at gå med dit livs strøm.
At opdage, at i det stille ligger svaret på resiliens og bæredygtighed.

Hvis vi fortsætter med at passe os ind og føje os under de regler, vi selv finder på, kæmper vi mod livets kraft – og så lider vi.

Det kan vi ikke drikke os ud af.
Ikke arbejde os ud af.
Ikke onanere eller feriere os ud af.

Det, der skal til, er at erkende dig selv som den stille stemme indeni, som har guidet dig hele livet.

Når det føles, som om livet larmer, er det ofte den indre stemme – den indre fred og ro – der kalder.