Hvad er det der støjer?

Forestil dig at du har en pusher og en junkie inde i hovedet.

“Pusheren leverer tankerne. Junkien er den del af os, der køber dem.”

Intellektet pusher konstant tanker og forudsigelser ud om “virkeligheden” i et forsøg på at beskytte sig selv. Og det køber sine egne forudsigelser 100%. Det er fordelen og ulempen, ved at være både køber og sælger. Sandsynlighedsberegningen er foretaget på massevis af data samlet op igennem livet. 

Data som tidligere har set rigtig ud:

“Jeg bliver forladt, hvis jeg ikke er en god dreng.”
“Hvis jeg siger min mening, mister jeg kærligheden.”
“Hvis jeg ikke præsterer, er jeg ikke noget værd.”

Problemet; dataopsamlingen er baseret på fortiden.

Forudsigelserne ser ellers helt ægte ud, men de er et falskt præmis der kan dræne nærværet ud af livet og det eventyr det er.

Intellektet elsker at få ret.  Et lille ‘jeg fik ret’ fix er det bedste junk der findes og udløser en lille dopamin belønning. 

Den gode nyhed?

Et lille ‘jeg fik ret’ fix

Sig ja til pusheren, men lad være at købe noget. Vi har alle tusindvis af tossede tanker i løbet af en dag, men så længe vi ikke køber dem, mister de deres greb. Vi kan nøjes med at sige ‘JA’, der var en tanke uden at købe den. 

Endnu en god nyhed?

Det er et overflodssystem, der er altid nye tanker til salg. Og reglen om udbud og efterspørgsel gælder også i hjernen: Jo mere du køber af en slags vare, jo flere produceres der.

Men når vi holder op med at købe de gamle vare/tanker bliver der plads til produktion af mere bæredygtige og lyse indfald. De gamle vare ryger af hylderne, helt uden at vi skal gøre andet end at lade være at handle med pusheren. 

Det handler ikke om at komme af med pusheren, det handler bare om at opdage hvad det er han gør.

Vi kan bare sige ‘JA’, du har mange varer til salg. Og se hvad der ellers dukker op af bedre tilbud.

Mit “hjælpsomme” intellekt

Det er sårbart for mig at indrømme, men jeg vil jo bare gerne gøre det så godt…. Tænkte jeg, da jeg startede med at skrive det her afsnit. Dette er netop et godt eksempel på at mit intellekt prøver at gøre noget “perfekt” og mister kraft og saft i processen. Eller fryser helt til.

Vi omkommer i stedet for at udkomme

Og hvad så hvis det aldrig bliver “godt nok”?

Alt imens intellektet har travlt med at finde stavefejl, er livet saftigt, sexet og fuld af magi.

Livet er i sig selv magisk, det kan vi mærke, helt uden at vurdere det.

Batteri levetid

Intellekt tænkning kræver ekstra batteri, fordi det overvejer, vurderer, analyserer og vil forstå. Tænk bare hvor træt man kan være efter en dag med undervisning eller start på nyt arbejde. Eller hvordan en god gang overtænkning kan føles som en boksekamp.

På den lyse side behøver du slet ikke slås med dit intellekt – Det er helt faktuelt til din tjeneste. Det tjener dig hundrede procent af tiden, så længe du ved at du ikke behøver tro på de falske forudsætninger som analysemaskinen (Pusheren) leverer. 

Batteri optimering

Det kræver langt mindre energi at sige ‘ja’ til tanketilbud end at forsøge at holde dem nede. Det er som at forsøge at holde pusheren under vand, og opdage at det er dig selv der holder vejret.

Mere plads til ny intelligens

Intellektet er genialt.

Det er fremragende til at udfylde selvangivelser,
strukturere
og planlægge.

Det elsker forudsigelighed.

Det vil gerne vide, hvad der sker i morgen,
hvad folk tænker,
og hvordan historier ender.

Men når vi slipper troen på intellektets konstante evaluering og bedømmelse,
opstår der plads til noget andet.

En dybere kontakt til den kraft og intelligens, der driver os.

Mere plads til at se klart.
Mere plads til spontanitet.
Mere fleksibilitet.
Mere kreativitet.

En ro.
En klarhed.
Et indfald.

Noget renere.

Noget med mere hul igennem.